Indeksfonde: En revolution eller en trussel mod markedet?

Indeksfonde udgør en større og større andel af mange privates investeringer. Indeksfonde sikrer nemlig markedsafkastet, mens såkaldte aktive fonde har svært ved at leve op til løfterne. Men nogle kommentatorer betragter den store fokus på indeks som en trussel mod et effektivt aktiemarked.

Investeringsfonde er den nemmeste måde at investere på, for langt de fleste investorer. I mange år havde den typiske investeringsfond en aktiv investeringsstrategi, hvor porteføljemanagere forsøgte at outperforme ved at foretage aktive valg, når de investerede. Desværre har analyser vist at disse aktive valg meget sjældent har båret frugt. Til gengæld er den aktive strategi typisk dyrere, hvilket naturligvis også gør det sværere at slå benchmarket.

I en ny rapport fra S&P bekræftes aktive fondes manglende evne til at outperforme endnu en gang:

Andel af amerikanske fonde, der underperformer indeks
Kilde: S&P Dow Jones Indices LLC, CRSP. Data as of Dec. 31, 2023. Past performance is no guarantee of future results. Table is provided for illustrative purposes.

Alternativet til den aktive strategi finder man i indeksfonde, der passivt sporer et markedsindeks, og tilbyder investorer en måde at opnå markedsafkast minus minimale omkostninger. Deres stigende popularitet skyldes evnen til at tilbyde en enkel og ofte mere rentabel vej til langsigtede investeringer sammenlignet med den mere risikofyldte og omkostningstunge strategi med aktiv forvaltning.

I rapporten ovenfor viser de også, at den manglende performance ofte fører til lukning af fonde. For 20 år siden var der 2337 aktive fonde, og af disse er kun 34 % stadig eksisterende. Det viser også hvor svært det kan være, at finde de gode forvaltere, da historisk afkast jo ikke nødvendigvis siger noget om fremtidige afkast.

Det har også ført til at indeksfonde, for første gang nogensinde, udgør den største andel af investeringerne i USA. Men som med enhver succesfuld finansiel innovation, opstår der spørgsmål om dens indvirkning på det generelle marked. Er det nu godt for det øvrige marked og for selskaberne, at indeksfonde udgør så stor en andel?

Nogle af de gængse teorier om indeksfondes påvirkning af markedet er:

  1. Mindre efficiente markeder: En central bekymring er, at en stigning i midler allokeret til passive investeringsstrategier som indeksfonde kan svække markedets prisopdagelsesmekanisme. Dette skyldes, at indeksfonde køber aktier baseret på deres vægtning i et indeks frem for deres underliggende værdi, hvilket potentielt kan forvrænge prisfastsættelsen af individuelle aktier.
  2. Øget markedskoncentration: Nogle kritikere hævder, at indeksfondes fokus på de største og mest likvide aktier kan føre til en øget koncentration af kapital i de største virksomheder, hvilket styrker disse virksomheders markedsmagt og potentiale for at påvirke markederne.
  3. Mindre likviditet: En overvægt af passive investeringer kan føre til lavere handelsvolumener, hvilket igen kan gøre markederne mere sårbare over for store prisudsving i tider med øget volatilitet.
  4. Systemisk risiko: Der er bekymring for, at den massive vækst i indeksfonde kan skabe systemisk risiko. Hvis en stor mængde kapital bevæger sig samtidigt – som det kan ske i tilfælde af markedsuro, hvor mange investorer beslutter at trække sig ud af markedet samtidigt – kan det forstærke markedsudsvingene.
  5. Underminering af Corporate Governance: En yderligere bekymring er, at passive investorer (som indeksfonde) måske ikke er lige så engagerede i corporate governance som aktive investorer, hvilket potentielt kan føre til svagere overvågning af virksomhedsledelser og mindre incitament til at presse på for virksomhedsforbedringer.

Disse teorier frembringes naturligvis ofte af aktive investorer, men de diskuteres også blandt teoretikere. Det er ikke endeligt afklaret om indeksfonde har den omtalte påvirkning.

Sandt er det dog at en større og større andel af markedet ikke vil kunne investere i nye selskaber, når de børsnoteres. Det kan gøre det svært at skaffe likviditet til disse selskaber, og kan også gøre det svært for aktierne at komme med i indeks – og dermed få adgang til de passive investorer.

Sandt er det også at passive fonde er koncentrerede omkring IT-virksomheder, men det skyldes at markedet er koncentreret omkring disse. Indeksfonde kan også være med til at forstærke udsving i markedet, hvilket kan illustreres med udviklingen i Nvidia.

Som du måske har fulgt med i, er Nvidia steget markant på det seneste. Det betyder at aktien kommer til at udgøre en større andel af indekset, hvilket betyder at indeksfonde er tvunget til at købe flere aktier og dermed medvirker til at presse prisen op, hvilket igen betyder at de skal købe flere aktier.

Balancegang mellem fordele og ulemper

Indeksfonde er formentlig det bedste kompromis mellem at tilbyde bred adgang til markedsafkast med lave omkostninger og risikoen for at indføre ubalancer i markedet gennem den passive investeringsstrategi.

Mens det er uundgåeligt, at de påvirker markedet på visse måder, er det vanskeligt at argumentere for, at ulemperne opvejer de betydelige fordele, de bringer til individuelle investorer og markedet som helhed.

Indlægget er inspireret af en kommentar af Michael Batnick. Den kan du læse her.
Du kan finde rapporten fra S&P om fondes performance via dette link.

Nyheder

Send en besked

Ansvarsfraskrivelse

Informationerne i nyhedsbrevene er til generel orientering og udgør ikke finansiel rådgivning. Vi fraskriver os ethvert ansvar for beslutninger truffet på grundlag af indholdet i nyhedsbrevene.
Indholdet på Hulemandens Analyser er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens Analyser er på brugerens eget ansvar. Vi er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens Analyser udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens Analyser kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.