EP 59: Indeksinvestering med Mette Harbo Bossow

Indeksinvestering har været et varmt emne de sidste mange år. Du kan ikke slå markedet, så køb markedet og hold dine omkostninger ned, har været tankegangen bag. Så derfor har jeg inviteret Mette Bossow fra Sparindex til en snak om indeksfonde, omkostninger og replikeringsstrategi..

Det er efterhånden 22 år siden at Sparinvest, som en af de første, startede med at udbyde passive indeksstrategier i Danmark. Det er blevet til 22 fonde og der er også sket lidt med kundebasen:

– I starten var 90 % af kunderne institutionelle og 10 % private investorer, fortæller Mette Harbo Bossow. I dag er de tal vendt om.

I podcasten taler vi også lidt om forskellen på en passiv dansk indeksfond og de populære udenlandske ETF’er. De kan ofte se billigere ud, men her er det vigtigt at huske veksleomkostninger, da de fleste ETF’er jo er i andre valutaer end DKK, og din banks mulige depotgebyr for opbevaring af ETF’er, der ofte betragtes som udenlandske værdipapirer.

Til sidst taler vi om mulighederne for at få billigere danske indeksfonde. Her er især en parameter væsentlig: volumen.

Hør det hele lige her:

Nyttige links:

Du kan læse mere om Sparindex’ fonde lige her: https://sparindex.dk/

Mette Harbo Bossow anbefaler ikke en bog om investering, men vælger i stedet at anbefale jer alle at læse noget skønlitteratur! For med passiv investering, behøver du ikke være så involveret i dine investeringer.

Denne episode er redigeret af Marius Vanting Balle.

Nyheder

Send en besked

Ansvarsfraskrivelse

Informationerne i nyhedsbrevene er til generel orientering og udgør ikke finansiel rådgivning. Vi fraskriver os ethvert ansvar for beslutninger truffet på grundlag af indholdet i nyhedsbrevene.
Indholdet på Hulemandens Analyser er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens Analyser er på brugerens eget ansvar. Vi er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens Analyser udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens Analyser kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.