EP 58: Køb og slap af gælder ikke altid

Et af mine investeringsslogans er Køb, slap af, og bliv rig. Det dækker over køb og behold, som jeg så har prøvet at gøre til min egen udgave. Desværre oplever jeg at det bliver misforstået og måske også at jeg bliver taget til gidsel, for noget jeg ikke har sagt.

Køb og slap af er godt, fordi det faktisk viser at mange investorer omsætter for meget. Især mænd, har en tendens til at have lyst til at købe og sælge og købe og sælge og købe og sælge. Jagten på gevinst og forsøget på at time markedet, får mange til at købe og sælge. Det er ikke godt for de fleste, hvilket også understøttes af forskningen – jeg linker bl a til et studie, med titlen Boys will be boys, som netop viser denne tendens.

Faktisk er det slet ikke svært at følge strategien køb og slap af når det går skidt med en investering, for vi har en tendens til at holde fast i vore tabere, mens vi hurtigt tager vore gevinster. Det er faktisk meget uheldigt, for så giver vi slip på vinderne og hænger på taberne.

Køb og behold gælder kun for en diversificeret portefølje. Og hvad mener jeg så med det?

  • Det er ikke en portefølje af spekulative aktier.
  • Det er ikke en portefølje af aktier indenfor kunstig intelligens
  • Det er ikke en portefølje af First North aktier

Tanken med denne spredning er ligesom gynger og karuseller eller en butik med både is og paraplyer. Nogen gange går det godt for gyngerne eller isen. Andre gange er der karuseller og paraplyer der er hotte.

Der er desværre ingen garanti for at det virker – det oplevede vi i 2022, hvor stigende renter gav problemer for både obligationer og aktier.

Man kan også tilsætte andre aktivklasser som f eks fast ejendom, men fælles for hver enkelt aktivklasse er at man også der skal diversificere. Altså investere i en portefølje for at sprede risikoen.

Spredningen gør noget godt for din investering:

  1. Reducerer risikoen
  2. Beskytter mod markedsudsving
  3. Optimerer afkast og risiko hvis man husker rebalancering

For at køb, slap af og bliv rig kan anvendes skal du have en diversificeret portefølje. For spredning er redning – også for den langsigtede investor.

Hør det hele lige her:

Nyttige links:

Forskning der indikerer mænd omsætter mere: https://faculty.haas.berkeley.edu/odean/papers/gender/boyswillbeboys.pdf

Business Insider artikel om Dead Accounts at Fidelity: https://www.businessinsider.com/forgetful-investors-performed-best-2014-9?r=US&IR=T

Her er et studie fra 2000, der konkluderer at vi omsætter for meget: https://faculty.haas.berkeley.edu/odean/papers%20current%20versions/individual_investor_performance_final.pdf

Denne episode er redigeret af Marius Vanting Balle.

Find podcasten her:

Køb koppen fra Investering på hjernen!

Nyheder

Send en besked

Ansvarsfraskrivelse

Informationerne i nyhedsbrevene er til generel orientering og udgør ikke finansiel rådgivning. Vi fraskriver os ethvert ansvar for beslutninger truffet på grundlag af indholdet i nyhedsbrevene.
Indholdet på Hulemandens Analyser er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens Analyser er på brugerens eget ansvar. Vi er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens Analyser udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens Analyser kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.