Mange tror at risikoprofiler og aktivsammensætning er videnskab baseret på fakta og data. Men sådan forholder det sig ikke. Der indgår en række faktorer i det regnestykke, og nogle af faktorerne fastsættes af den du spørger!
Vil du i gang med at investere, skal du hos de fleste rådgivere besvare en række spørgsmål, hvilket så munder ud i et forslag til din risikoprofil. Modellerne er ofte biased, således at danske rådgivere formentlig vil foreslå en anden aktivfordeling end en udenlandsk rådgiver.
I Når hulemænd investerer skriver jeg blandt andet:
“Risikotolerancen bestemmes også af erfaringer og kulturer. Det oplevede jeg for en række år siden, hvor jeg arbejdede i en bank i Luxembourg og rådgav kunder fra forskellige lande. I Danmark har vi et meget veludviklet marked for realkreditobligationerRealkreditobligationer er lån til husejere. Se obligationer..., som vi bruger til at finansiere køb af ejendomme. Disse obligationerObligationer er et lån til f.eks. en boligejer (realkredito... har – i hvert fald før i tiden – givet gode afkastAfkast er de penge, ens investering indtjener. For obligatio..., og danskere er derfor glade for obligationer. I Sverige har man i flere årtier haft tradition for månedlig opsparing i aktierAktier er en ejerandel i en virksomhed. De aktier, de fleste.... En ordning man har indført for at gøre det nemt for erhvervslivet at tiltrække kapital. I Tyskland har man derimod en forkærlighed for det sikre.
- En dansk kunde ville derfor typisk investere 60-80 % i obligationer.
- En svensk kunde ville derfor typisk investere 60-90 % i aktier.
- En tysk kunde ville derimod indsætte det hele på en konto eller måske i korte statsobligationerStatsobligation er en obligation, hvor en stat er låntager.....“
Forklaringerne på nationale forkærlighed for en aktivklasse kan være mange. Den svenske aktiekultur forklares ofte med deres “aktiesparekonto”, der siden 1980’erne har skattemæssigt forfordelt investeringer i aktier. I Danmark har vi næsten haft det modsatte, hvor kursgevinster på obligationer tidligere var skattefrie.
Når finansielle udbydere udviklere modeller til afklaring af din risikoprofil, prøver de ofte at tage højde for disse nationale forkærligheder.
Ikke bare faktabaseret
Jeg har testet ovenstående ved at spørge to forskellige robotrådgivere på det danske marked. Den ene var Norm Invest og den anden er den lidt mindre kendte svenske Lysa, der også er aktiv i Danmark. Noget tyder på at Lysa har taget de svenske bias med over sundet.
Hos begge udbydere besvarede jeg deres spørgsmål med en langsigtet og risikovillig profil. Men der var stor forskel på den anbefalede aktieandel i deres forslag:
Norm Invest mente jeg skulle have 74 % i aktier.
Lysa mente derimod jeg skulle have 100 % i aktier.
Din rådgivers holdning kan smitte af
Udover de bias din finansielle udbyder kan ligge ind i modellen, kan den rådgiver du taler med også påvirke dine valg. Bare den måde spørgsmål formuleres eller hvor trykket ligges i sætningen, kan påvirke dine valg. Jeg har for eksempel deltaget i et måde, hvor rådgiver sagde:
“Du har da ikke en høj risikoprofil, har du?”
På den måde kan din rådgiver også få et aftryk på den risikoprofil du vælger – og rigtig mange lytter stadig loyalt til deres bankrådgiver (selvom man skulle tro noget andet, baseret på tilfredshedsundersøgelser og lignende). Det kunne en større dansk bank se for 15 år siden i deres datagrundlag.
Banken ville undersøge rådgivningen og valgte derfor at kigge nærmere på realkreditlån hos kunderne. Analysen viste at rigtig mange kunder på Fyn havde lån med variabel renteEr renten variabel på en obligation, betyder det at renten .... Undtagen hos to rådgivere. De to rådgivere var gift med hinanden og de havde selv lån med fast renteRenten på en obligation kan være både fast og variabel. E... og det havde smittet af på kunderne. For det vil da være underligt, hvis lige præcis deres kunder selv har valgt modsat af kundens andre kunder.
Så det er ikke sikkert, at du har din egen risikoprofil – måske har du din rådgivers?
Spørgeskemaer er dårlige
Ingen af de modeller til afklaring af risikoprofil jeg har set, tager udgangspunkt i investorpsykologien. Mange spørger “Hvordan vil du reagere, hvis dine investeringer falder 10 %?”.
Det er rigtig svært at sige noget om, før man står i situationen. Desuden er risikoprofil også lidt som at sælge elastik i metermål.
Vi vil nemlig typisk have mere risikoRisiko er i investeringsmæssig sammenhæng ofte et udtryk f..., når det går godt. Og modsat når det går skidt.
Så hvis man stiller ovenstående spørgsmål efter at markedet er steget i lang tid, får man formentlig et andet svar, end hvis man stillede det lige efter finanskrisenFinanskrisen er navnet på den krise, der ramte store dele a... i 2008.
Løsningen på dette kunne være at inddrage adfærdsøkonomi i udfærdigelsen af modellerne. Det talte jeg blandt andet med min gæst om i denne episode af Investering på hjernen.
