Bearmarket

Bearmarket er betegnelsen for et marked, der falder, modsat bullmarket, som er et stigende marked.  Forklaringen skal formentlig findes i den måde en bjørn slås, hvor den slår nedad med poterne.

Alfa

Alfa er målet for det afkast, eksempelvis en investeringsforening skaber mere end markedets afkast. Er en investering steget 9 %, mens det underliggende kun er steget 6 %, er alfa 3 %.

Aktivklasser

Aktivklasser er de forskellige aktiver, man investerer i. Det kan være kontanter, aktier, obligationer, fast ejendom. 

Aktiv aktivallokering

Aktiv aktivallokering handler om at flytte midler fra én aktivklasse til en anden, fordi man forventer bedre performance i den ene aktivklasse. 

Aktivallokering

Aktivallokering er fordelingen af dine midler på forskellige aktivklasser.

Passiv strategi

Passiv strategi er modsætningen til en aktiv strategi. Med en passiv strategi tager man ikke aktive valg i sin strategi, men ”køber blot markedet”. Passive strategier tager udgangspunkt i, at man ikke kan slå markedet. En passiv strategi eksponeret mod danske aktier køber typisk danske aktier i en på forhånd defineret fordeling/sammensætning, der minder om […]

Aktiv strategi

Aktiv strategi er det modsatte af en passiv strategi. Har man en aktiv strategi, tager man stilling til køb og salg af værdipapirer via den lagte strategi. Man behøver ikke at handle meget for at have en aktiv strategi. Tallet for Active Share skal typisk være over 60, for at der er tale om en […]

Aktiesplit

Aktiesplit er en opdeling af aktier i flere. Et aktiesplit i forholdet 1:10 betyder, at du i stedet for at have én aktie nu har ti aktier. Formålet kan være at gøre en aktie mere omsættelig. 

Aktier

Aktier er en ejerandel i en virksomhed. De aktier, de fleste kan investere i, er børsnoterede, men aktier kan også være unoterede.Ejerskab af en aktie giver typisk mulighed for at stemme på selskabets generalforsamling.