Hvis du interesserer dig for investering, har du sikkert hørt om value-investing. Det er den tilgang Warren Buffet er kendt for at bruge i hans fond, Berkshire Hathaway. I denne episode besøger jeg en dansk value-investor i Ry.
Grundprincippet for value-investering handler om at købe aktierAktier er en ejerandel i en virksomhed. De aktier, de fleste..., der handles under deres indre værdiIndre værdi er den regnskabsmæssige opgjorte værdi et sel.... Det vil sige at investor vurderer et potentiale i aktien – hvilket de fleste investorer vel gør, som Frank Sørensen siger i podcasten. Value-investering bygger på en model for vurdering af virksomhedens værdi, som er konservativ.
Siden 2010 har Stonehenge Fondsmæglerselskab udbudt value-investering via Investeringsforeningen Stonehenge. Det har været en periode med medvind for valueaktier i starten, men også modvind i en årrække. I 2021 tippede barometeret igen til fordel for valueaktier.
Frank Sørensen er direktør og medejer i fondsmæglerselskabet og er samtidig i spidsen for formueforvaltningen. Han er uddannet cand. oecon og har været aktiv på de finansielle markeder siden 1999. Et starttidspunkt på de finansielle markeder, der hurtigt gav indsigt i et faldende marked, da dot-com bølgen brast i starten af 2000. Det har siden præget Franks tilgang til investering.
– Vi køber selskaber, der har vist de kan tjene penge, ikke selskaber, der håber de kommer til det, fortæller Frank Sørensen. Derudover skal vi kunne forstå produktet!
Hør mere om Stonehenges stringente strategi, der indeholder en række hårde krav til virksomhederne, de investerer i. Kan disse ikke opfyldes, kan de ikke købe aktier i selskabet. Det forhindrer at de forelsker sig i en aktie, og risikerer at lade porteføljen jagte “flavour of the month”.
Hør podcasten her:
Nyttige links:
I podcasten nævnes “value-biblen” The Intelligent Investor af Benjamin Graham. Find den her.
Link til to gode inspirationskilder omkring investering fra Frank Sørensen:
Nassim Taleb har skrevet bogen Fooled by Randomness – find den her.
Appen Seeking Alpha giver dig mulighed for at følge de amerikanske markeder og få gode inputs fra en række leverandører om investering. Se her.
Du kan læse mere om Stonehenge her: https://stonehenge.dk/
Disclaimer: Jens Balle sidder i bestyrelsen for Investeringsforeningen Stonehenge, som Frank Sørensen rådgiver via Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S.