Overvægt
Vælger en investeringsfond at have flere positioner i en aktivklasse, branche eller obligationstype end fondens benchmark, taler man om at de overvægter denne position. Fondens porteføljeforvalter vil typisk vælge at gøre dette, hvis man har positive forventninger til det man vælger at overvægte.
Omsætningshastighed
Omsætningshastigheden er et udtryk for, hvor mange gange en investeringsfonds beholdning af værdipapirer er omsat i løbet af et år.
Nye markeder
Nye markeder er en alternativ betegnelse for emerging markets.
Navnenotering
Navnenotering betyder at en investering i aktier eller investeringsbeviser er noteret på navn. På den måde kender udsteder – investeringsfonden eller aktieselskabet – investors navn, og har mulighed for at sende oplysninger til investoren. I nogle investeringsfonde og selskaber er navnenotering en forudsætning for at kunne stemme på generalforsamlingen.
Morningstar
Morningstar er en international virksomhed, der analyserer og rater investeringsfonde. Derved får investorer en yderligere mulighed for at sammenligne investeringsfonde. Ratingen består af mellem 1-5 stjerner og gives for forskellige tidshorisonter.
Mid cap aktier
Mid cap er ikke et klart defineret begreb på de finansielle markeder, men dækker typisk over de aktier, der ikke er large-cap eller small-cap.
MiFID
MiFID (Markets in Financial Instruments Directive) er et EU-regelsæt, der trådte i kraft pr. 1. november 2007. Direktivet opstiller en række lande for, hvordan blandt andet pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglere og uafhængige investeringsrådgivere skal rådgive og behandle kunder i forbindelse med investeringsrådgivning og handel med værdipapirer.
Emerging Markets bonds
Se højrentelande.
Kreditpræmie
Den merrente, som investorer får på virksomhedsobligationer og Emerging Markets-obligationer i forhold til renten på traditionelle, sikre statsobligationer i samme valuta.
Balanceret portefølje
En balanceret portefølje er en portefølje med både aktier og obligationer, hvor man søger at opnå robuste afkast. Se også diversificering.