Risiko

Risiko er i investeringsmæssig sammenhæng ofte et udtryk for værdiudsving på værdipapirer. Men der er også andre risikoelementer, man skal være opmærksom på. For eksempel:

Syntetisk replikering

Syntetisk replikering betyder, at en ETF eller fond ikke selv investerer direkte i de værdipapirer, der giver afkastet. I stedet har man indgået en swap-aftale eller lign. med en finansiel modpart – typisk er en bank eller større finansiel koncern – der så til gengæld er forpligtet til at levere afkastet. Fondens formue investeres ofte […]

Replikeringsstrategi

Replikeringsstrategi er den måde en ETF eller fond opnår eksponering mod et marked på. De mest normale er fysisk replikering og syntetisk replikering.

Realisationsbeskatning

Realisationsbeskatning betyder, at dine tab og gevinster først beskattes, når de realiseres. I al den tid, du beholder din investering, er der kun beskatning af evt. udbetalinger fra investeringen, som f eks renter eller udbytter. Resten beskattes først, når du sælger investeringen.

Realkreditobligationer

Realkreditobligationer er lån til husejere. Se obligationer. I Danmark finansieres realkreditlån via udstedelse af obligationer. Lånemuligheder, afdragslængde og evt afdragsfrihed reguleres af Finanstilsynet. Derfor er danske realkreditobligationer meget sikre og også eftertragtede i udlandet.

Prospekt

Prospekt er en beskrivelse af et børsnoteret værdipapir. Beskriver selve værdipapirets vilkår og investorers rettigheder.

Private Equity

Private Equity er investering i unoterede virksomheder. Forvalteren er typisk mere aktiv og tæt på driften i de enkelte virksomheder.

Private Banking

Private Banking er betegnelsen for bankydelser til formuende kunder. Disse tilbydes ofte et andet produktsortiment, bedre priser og inviteres til specielle arrangementer.

Porteføljeforvalter

Porteføljeforvalter er den, der overvåger investeringerne i en portefølje. Det er den person, der udvælger aktierne og obligationerne i en portefølje i henhold til den lagte strategi.