Når vi taler om investeringer, er der én ting, mange ikke altid forstår: selvom en fond kan have imponerende afkastAfkast er de penge, ens investering indtjener. For obligatio... på papiret, betyder det ikke nødvendigvis, at investorerne får den fulde gevinst – det afhænger jo af hvornår de har købt og solgt. Dette er præcis, hvad Morningstars seneste rapport, Mind the Gap 2024, dykker ned i – og det er en øjenåbner for mange investorer.
Afkastgabet, som Morningstars Mind the Gap 2024-rapport fremhæver, er i bund og grund et mål for, hvor meget investorer mister i afkast, når deres timing af investeringer ikke rammer plet. Rapporten viser, at der i gennemsnit var et gab på 1,1 % om året mellem det afkast, som fonde genererede, og det afkast, investorerne faktisk opnåede. Dette skyldes primært investorernes forsøg på at time markedet – altså købe og sælge på de “rigtige” tidspunkter.
Hvad er afkastgabet?
Afkastgabet er forskellen mellem det tidspunktsvægtede afkast, som fondene leverer (og som typisk præsenteres i deres præstationsrapporter), og det dollar-vægtede afkast, som investorerne reelt får. Hvor fondenes tidspunktsvægtede afkast antager, at man investerer en fast sum i begyndelsen af perioden og holder den investeret, afspejler dollar-vægtede afkast de faktiske kontantstrømme ind og ud af fondene. Det betyder, at afkastgabet opstår, når investorer flytter penge ind og ud på mindre fordelagtige tidspunkter.
Market timing: Den store synder
Afkastgabet opstår i høj grad på grund af market timing, hvor investorer forsøger at forudsige, hvornår det er bedst at købe eller sælge deres investeringer. Problemet er, at mange investorer ikke er dygtige til at forudse markedets bevægelser – de køber ofte, når markedet er højt, og sælger, når det er lavt. Dette mønster var tydeligt i 2020, hvor mange investorer trak deres penge ud under markedsfaldet som reaktion på COVID-19-pandemien, og derefter missede en stor del af det hurtige opsving, der fulgte.
MorningstarMorningstar er en international virksomhed, der analyserer o... beskriver dette som en vedvarende tendens over de seneste 10 år. Investorer, der blev grebet af frygt eller grådighed og handlede på baggrund af markedsudsving, endte med at skade deres afkast betydeligt.
Eksempler på dårlig timing
Et af de mest markante eksempler på dårlig timing var i netop 2020, hvor mange investorer købte fonde i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020, før markederne begyndte at falde kraftigt. Da markederne nåede deres lavpunkt i marts 2020, trak investorer næsten 500 milliarder dollars ud af fonde – lige før et dramatisk opsving, der kunne have givet store gevinster, hvis de havde holdt fast i deres investeringer.
Rapporten fremhæver også, hvordan investorer i sektorbaserede fonde ofte kom galt afsted. Sektorequityfonde, som typisk har høj volatilitetVolatilitet er et udtryk for udsvingene i et værdipapir ell..., havde det største afkastgab på 2,6% pr. år. Denne høje volatilitet fristede investorer til at forsøge at time markedet, men i stedet endte de med at skade deres afkast yderligere.
Hvorfor er timing så svært?
Der er mange faktorer, der gør det svært at time markedet korrekt. Markedsbevægelser er notorisk uforudsigelige, og mange investorer reagerer følelsesmæssigt på kortsigtede udsving. Frygt kan få dem til at sælge, når markederne falder, og optimisme kan få dem til at købe, når priserne er høje. Dette er det modsatte af, hvad der normalt anbefales: at købe lavt og sælge højt.
En anden vigtig faktor er, at selv de bedste forudsigelser sjældent kan fange de nøjagtige vendinger i markedet. Markeder har det med at bevæge sig hurtigt, og de største gevinster sker ofte over meget korte perioder. Hvis man misser bare nogle få af disse vigtige dage, kan det have en stor negativ effekt på ens langsigtede afkast.
Hvordan undgår man afkastgabet?
I stedet for at forsøge at time markedet, foreslår rapporten mere passive og disciplinære investeringsstrategier. For eksempel har allokeringsfonde, som automatisk rebalancerer porteføljerne, et meget mindre afkastgab (0,4 % pr. år). Dette skyldes, at investorerne ikke behøver at foretage mange beslutninger om køb og salg – fonden håndterer det for dem.
En anden løsning er dollar-cost averaging, hvor man investerer faste beløb regelmæssigt, uanset markedsforholdene. Denne strategi hjælper med at reducere effekten af dårlig timing, fordi den spreder investeringerne over tid og fjerner behovet for at forsøge at time markedet.
Læringen fra “Mind the Gap 2024”
Den klare læring fra rapporten er, at mindre er mere. Jo færre beslutninger man træffer baseret på kortsigtede markedsudsving, jo bedre er man stillet i forhold til at opnå fondens fulde potentiale. Market timing er en stor årsag til afkastgabet, og investorer, der handler sjældnere og følger mere passive strategier, klarer sig typisk bedre på lang sigt.
Det viser også, hvor vigtigt det er at beholde fokus på den langsigtede plan og undgå følelsesmæssigt drevne beslutninger. Som rapporten siger, er det ikke nødvendigvis gebyrerne eller de enkelte fondes performancePerformance er et udtryk for hvordan en investering klarer s..., der ødelægger investorernes afkast – det er deres egne forsøg på at time markedet, der ofte skader dem mest.
Hvilke fonde klarer sig bedst – og værst?
Rapporten sammenligner forskellige typer fonde og deres afkastgab, og der er tydelige forskelle.
- Allokeringsfonde, som investerer bredt på tværs af flere aktivklasserAktivklasser er de forskellige aktiver, man investerer i. De..., har det mindste gab på 0,4 % pr. år. Disse fonde automatiserer opgaver som rebalanceringRebalancering er en ændring af sammensætningen af din port..., hvilket giver investorer mindre incitament til at “lege kloge” og forsøge at time markedet.
- Sektoraktiefonde, som fokuserer på enkelte brancher, har derimod det største gab på 2,6 % pr. år. Den højere volatilitet i disse fonde får mange investorer til at købe højt og sælge lavt, hvilket ødelægger deres afkast.
Aktive vs. passive fonde: Hvem vinder?
Der er en udbredt tro på, at passive fonde, som blot følger markedsindekser, altid vil have et lavere afkastgab end aktive fonde. Dette er delvist korrekt. Ifølge rapporten er gabet i aktive fonde bredere (1,2 %) sammenlignet med indeksfonde (0,8 %). Men en interessant opdagelse er, at ETF’er, især de passive, også kæmper med et stort afkastgab på mere end 1 % pr. år, da investorer har en tendens til at handle hyppigere med disse.
Volatilitet er fjenden
Selvom lavere gebyrer er vigtige, viser rapporten, at volatilitet har en stærkere indvirkning på afkastgabet. Jo mere volatile fonde er, jo større er risikoen for, at investorer træffer dårlige beslutninger. Eksempelvis var gabet for de mest volatile sektorequityfonde hele 7 procentpoint om året.
Kan vi undgå gabet?
En af de interessante fund i rapporten er, at dollar-cost averaging, hvor man investerer et fast beløb hver måned, kan hjælpe med at mindske gabet i visse fondskategorier, især de mere volatile som sektorequityfonde. Ved at investere regelmæssigt, uanset markedsudsving, undgår man at træffe panikbeslutninger, der kan skade ens afkast.
Hvad kan vi lære?
Morningstar-rapporten understreger flere vigtige lektioner for investorer:
- Enkelhed virker: Allokeringsfonde, som automatiserer processer som rebalancering, har det mindste afkastgab, hvilket viser, at mindre aktivitet ofte giver bedre resultater.
- Volatilitet er farlig: Jo mere volatile fondene er, jo større er risikoen for, at investorer taber penge på dårlig timing.
- Dollar-cost averaging er din ven: Ved at investere regelmæssigt kan man undgå de værste faldgruber ved at forsøge at time markedet.
Afslutning
Hvis der er én ting, investorer kan tage med fra Mind the Gap 2024, så er det, at det ikke nødvendigvis er fondens afkast, der definerer din succes, men hvordan og hvornår du investerer. Som rapporten viser, kan færre handler og en mere passiv tilgang være nøglen til at mindske gabet og få det maksimale ud af dine investeringer.
Du kan bestille Morningstars rapport Mind the Gap 2024 her: https://www.morningstar.com/lp/mind-the-gap
