Er september en dårlig aktiemåned?

Der mange myter om afkastaktier. Nogle siger “sell in May and stay away”. Andre sværger til at september er en dårlig måned. Mark Twain sagde det sådan her: “Oktober er en af de særligt farlige måneder, at investere i aktier i. Andre svære måneder er juli, januar, september, april, november, maj, marts, juni, december, august og februar.”

September-effekten, et kendt fænomen på aktiemarkederne, refererer til den tendens, hvor september historisk har været en svær måned for aktieafkast. Denne effekt er ikke blot et amerikansk fænomen, men ses globalt, hvor markeder som FTSE 100, Euro Stoxx 50 og Nikkei 225 også viser negative tendenser i september. For eksempel oplever Euro Stoxx 50 typisk et fald på gennemsnitligt -2,13 %, mens S&P 500 i USA har et gennemsnitligt negativt afkast på -0,78 % over de seneste 100 år. Det gør september til en af de få måneder, hvor aktiemarkederne konsekvent underperformer, omend effekten varierer fra år til år og land til land.

Årsagerne til denne sæsonprægede tendens er mange og komplekse. En teori er, at investorer, der vender tilbage fra sommerferie, ofte omstrukturerer deres porteføljer for at høste gevinster eller tab inden årets slutning. Dette fører til salgspres, der sænker markederne. Samtidig rebalancerer mange institutionelle investorer og fonde deres aktiver ved udgangen af tredje kvartal, ofte ved at sælge tabsgivende positioner, hvilket yderligere presser markedet ned.

Der er også psykologiske faktorer på spil. Mange investorer forventer allerede september som en negativ måned, hvilket kan skabe en selvopfyldende profeti, hvor den generelle forventning til lavere afkast bidrager til faktisk nedgang. I visse lande kan september desuden falde sammen med udgifter til f.eks. børns skolegang, hvilket får private investorer til at frigøre kapital ved at sælge aktier.

Sollys spiller måske ind

En interessant undersøgelse af Hirshleifer og Shumway fra 2003 undersøger sammenhængen mellem solskin og aktieafkast i 26 lande i perioden 1982-1997. Resultaterne viser, at solrige morgener i byerne, hvor de største børser ligger, fører til højere daglige aktieafkast. Denne effekt blev ikke fundet for regn eller sne.

På trods af solskinets positive effekt på markedsafkast, er det vanskeligt at udnytte strategien profitabelt på grund af handelsomkostninger. Forskerne peger derfor på, at rationelle prisfastsættelsesmodeller ikke fuldt ud forklarer investoradfærden.

Der findes flere lignende studier, som undersøger sammenhængen mellem vejr og aktiemarkedets afkast. En undersøgelse af sammenhængen mellem vejr og aktier i Argentina (2001-2014) viste, at faktorer som temperatur og luftfugtighed påvirker afkastet. De fandt særligt højere afkast ved højere temperaturer, hvilket tilskrives Seasonal Affective Disorder (SAD), der påvirker investorers humør og dermed deres beslutninger.

Andre studier, fx fra Tyskland og Taiwan, har også dokumenteret, hvordan sæsonbestemte humørskift på baggrund af vejret påvirker markedsadfærden og afkastet i aktiemarkedet.

Analyse af danske aktier

Jeg har lavet en analyse af danske aktier (indekset OMXC20)fra 2000-2024 og den bekræfter tendensen. Dog ikke så sikkert at jeg vil anbefale at sælge aktier forud for september, for der har også været gode måneder.

Analyse af amerikanske aktier

På samme vis har jeg kigget på amerikanske aktier (SP 500) fra 1959 – 2024. Disse data bekræfter ikke teorien, da oktober viser sig at være værst over denne tidsperiode.

Ikke validt nok til en strategi

Selvom september-effekten er dokumenteret, er den ikke et fast markedsmønster, og nogle analytikere – herunder undertegnede – mener, at den primært er en historisk anomali uden en præcis årsagsforklaring.

Det bør ikke overraske læserne, at jeg anbefaler at investorer fokuserer på langsigtede strategier frem for at forsøge at time markedet i september.

For Mark Twain har jo ret – alle måneder kan være svære!


Andre kilder:

September Is the Worst Month For Stocks. But Should You Sell?

Nyheder

Send en besked

Ansvarsfraskrivelse

Informationerne i nyhedsbrevene er til generel orientering og udgør ikke finansiel rådgivning. Vi fraskriver os ethvert ansvar for beslutninger truffet på grundlag af indholdet i nyhedsbrevene.
Indholdet på Hulemandens Analyser er udelukkende til generel informationsbrug og er ikke ment som finansiel rådgivning. Brugere bør ikke fortolke indholdet som specifikke anbefalinger eller rådgivning til deres finansielle situation.
Selvom vi stræber efter at sikre nøjagtigheden og aktualiteten af informationen, garanterer vi ikke for rigtigheden, fuldstændigheden eller aktualiteten af det materiale, der præsenteres.
Investering indebærer risiko, og enhver investeringsbeslutning truffet på grundlag af informationen på Hulemandens Analyser er på brugerens eget ansvar. Vi er ikke ansvarlige for tab eller skader, der opstår som følge af sådanne beslutninger.
Indholdet på Hulemandens Analyser udgør ikke professionel finansiel eller investeringsrådgivning. Brugere bør søge uafhængig professionel rådgivning, før de foretager nogen form for investering.
Indholdet på Hulemandens Analyser kan ændres uden varsel. Vi forbeholder os retten til at foretage ændringer eller opdateringer når som helst.