Bullmarket

Bullmarket er et udtryk for et stigende marked. Det stammer formentlig fra den måde en tyr angriber på. Her stanger den typisk nedefra og op modsat en bjørn, der slår ned med sin pote. Derfor kaldes et stigende marked for et bearmarket.

Bagatelgrænse

Når du får gevinster fra obligationer, er det kun gevinster over bagatelgrænsen, der skal beskattes. Bagatelgrænsen er på kr 2.000 i 2023.

Aktiesparekonto

Aktiesparekonto giver private mulighed for at investere i aktier og investeringsforeninger til en lav skat. Man kan kun have en aktiesparekonto og der kan kun indskydes et begrænset beløb (106.600 kr i 2023) på kontoen. Afkast og udbytte fra investeringer gennem aktiesparekontoen giver en særlig lav aktieskat på 17%.

Handelsplatform

Kun banker og børsmæglere har direkte adgang til børsen. Alle øvrige investorer kan få adgang via en handelsplatform, som typisk udbydes af din bank, værdipapirhandler eller onlinebroker. Din netbank, Nordnet eller Saxo Bank er typiske handelsplatforme.

First North

First North er den nordiske børs for vækstaktier. Her kan mindre selskaber blive solgt eller skaffe kapital via en børsnotering under lempeligere adgangskrav end på hovedmarkedet. Aktier noteret på First North er derfor også typisk mere risikofyldte end aktier noteret på hovedbørsen.

Københavns Fondsbørs

Børsen i Danmark hedder Københavns Fondsbørs. Den ejes i dag af Nasdaq, som ejer flere euorpæiske børser. Nasdaq er naturligvis selv børsnoteret på amerikanske Nasdaq. Københavns Fondsbørs har åbent fra mandag til fredag mellem 09:00 og 17:00, dansk tid, og det er i dette tidsrum, at værdipapirer kan købes og sælges via børsen. Aktier kan være […]

Junk bonds

Obligationer fra de dårligst ratede obligationsudstedere. Se også non-investment grade obligationer og rating.

Non-investment grade obligationer

Non-investment grade obligationer – kaldes også junk bonds – er typisk låntagere, der bøvler med økonomien. Disse obligationer betaler typisk væsentligt mere en den risikofrie rente og investment grade obligationer. Forbedringer af låntagers situation kan føre til en bedre rating, hvilket oftest vil føre til stigende kurs. Forværring vil betyde det modsatte.

Investment grade obligationer

Investment grade obligationer er de låntagere med de bedste ratings, og disse obligationer betaler normalt en højere rente end den risikofrie rente. Se også rating.

Investeringsplan

Investeringsplanen er noget du bør lave inden du går i gang med at investere. Den indeholder retningslinjerne for, hvordan du vil lave dine investeringer. På kurset her vil du lære at investeringsplanen bør indeholde disse seks punkter: I virkeligheden bør planen også have et syvende punkt, nemlig: Følg strategien. For langt de fleste vil undervejs […]