Fora om investering er skudt op på de sociale medier, hvor helt almindelige investorer debaterer investering. Her spørges om råd og mange er ikke blege for at dele gode tips omkring investering. Men måske skal man passe på med det sidste?
Måske husker du historien om Game Stop, og private investorers ageren på bl a Reddit? Det lykkedes for helt almindelige investorer at tryne en hedge-fond – i hvert fald i en periode, og du kan opleve det igen i filmen Dumb Money. Var det sket i EU kunne det have været ulovligt. I denne måned sætter de europæiske børsmyndigheder ESMA fokus på private investorers anbefalinger på sociale medier.
Hele hypen omkring Game Stop har klart gjort noget godt for unges interesse i investering – men måske også noget skidt. Undersøgelser indikerer at især unge investorer lytter meget til finflucere og eksperter på sociale medier – med dårlige oplevelser til følge.
Definition af investeringsanbefaling
ESMA slår fast at en anbefaling kan være:
“ethvert opslag, video eller enhver anden form for offentlig kommunikation, herunder sociale medier, hvor en person giver råd eller ideer, direkte eller indirekte, om at købe eller sælge et finansielt instrument eller om, hvordan man sammensætter en porteføljePortefølje er en sammensætning af aktiver for eksempel af ... af finansielle instrumenter”
Dermed rammer reglerne stort set alle opslag om investering på de sociale medier, der indeholder anbefalinger eller forudsigelser om investeringer.
Når private laver anbefalinger, skal følgende opfyldes:
- Afsender af anbefalingen skal klart fremgå med navn og job-titel
- Anbefalingen skal fremlægges objektiv og fakta skal tydeligt adskilles fra skøn eller forventninger
- Interessekonflikter skal fremgå – f eks om man ejer eller har shortet det finansielle aktiv, man kommer med en anbefaling på
For professionelle og eksperter er der yderligere regler.
Overtrædelse af disse regler kan straffes med bøde og måske også fængsel i grove tilfælde. Så måske du skal holde lidt igen med at deltage i debatter på sociale medier om investeringer?
Link til ESMAs nyhed om emnet – klik her